Google og markedsføring

I dag faldt jeg over en artikel i Erhversbladet med overskriften “Google eller dø”. Artiklen er skrevet af Martin Thorborg, stifter af Jubii og Spamfighter. I artiklen gør han det klart, at kan Google ikke finde din hjemmeside, så kan du i princippet lige så godt lade være med at have en!

For mange kan den udmelding nok virke radikal, men efter min mening er der meget sandhed i den. Hvor tit finder du en virksomhed, en vare i en e-butik eller noget som helt andet på nettet uden at bruge en søgemaskine?

Artiklen rammer også plet i forhold til arbejdet med at søgemaskineoptimere hjemmesider. Martin Thorborg pointerer nemlig, at søgemaskineoptimering er et vedvarende stykke arbejde. Google indekserer løbende, og derfor kan man ikke forvente det er nok at gøre en indsats i nogle uger, og derefter regne med at den hellige grav er velforvaret. Intet er statisk på internettet!

En af de største udfordringer ved at lave søgemaskineoptimering er, at der ingen enkelte svar er på, hvordan man kommer til tops på Google. Der er mange variabler, som man hele tiden skal tage hensyn til. Martin Thorborg skriver i artiklen, at han har valgt at få professionelle til at tage sig af søgemaskineoptimeringen – fordi det er så vigtigt, at det bare virker. Man kan godt selv lære at søgemaskineoptimere, men det tager lang tid at lære. Derfor må man gøre op med sig selv om man vil bruge mange timer på at lære alt om Link Building, metatags, URL’er og alle de andre variabler, der har betydning for din placering på Google. Det vigtigste er dog at du gør noget – ellers risikerer du at det er dine konkurrenter, der får kunderne!

Tags: , ,

Kommentarer er lukkede.