Open source under finanskrisen

I stedet for at tænke mig om, har jeg undret mig. De sidste par måneder har vi haft så meget at lave i Pointe som aldrig nogensinde før - og vi har finanskrise?

Det burde dog ikke have undret mig så meget, for hvad er det, vi hovedsageligt arbejder med? Det er open source-programmer. Og som de fleste ved, er der ingen dyre månedlige licenser forbundet med open source. I bred forstand er open source-programmer billigere i drift end kommercielle.

Joomla og Magento

Vores kerneydelse er webløsninger i Joomla! CMS og relaterede produkter. Når det gælder e-handel, er det open source super-webshoppen Magento. Af vores besøgsstatistik kan vi se, at der er en væsentligt forøget søgning efter netop disse produkter i forhold til, hvad der var for 8-9 måneder siden.

Årsagen til, at det ikke lige slog mig, at det var finanskrisen og et deraf forøget ønske om minimering af omkostninger, der var skyld i den forøgede interesse, er, at jeg ved, hvor eminente disse produkter er. Helt naivt troede jeg, at det omsider var gået op for det brede erhvervsliv, at med et open source-system som Joomla eller Magento, får man mange flere muligheder med en langt større  fleksibilitet og en utrolig brugervenlighed. Løsningerne kan tilpasses kundens helt individuelle behov – og det at udtrykke en individualitet, skille sig ud, er heldigvis stadigvæk et must, når man vil markedsføre sin virksomhed på internettet.

I Pointe har vi endnu aldrig været ude for et ønske fra en kunde, som vi ikke kunne opfylde på den ene eller anden måde med Joomla! CMS – og endnu vigtigere: Altid billigere end hvis kunden havde valgt et kommercielt CMS.

Ikke kun finanskrisen

Alle disse fordele må også have indflydelse på interessen. Så selv om det er nærliggende at tro for de fleste, er det altså ikke kun – kan ikke udelukkende  være - finanskrisen, der er skyld i den forøgede interesse. En del af interessen er naturligvis forårsaget af dette udskældte økonomiske fænomen, men mange har også uden tvivl fundet ud af, hvor godt open source er. Og dem der ikke har og udelukkende vælger open source på grund af de lave omkostninger, ja, de finder snart ud af, hvor fornuftig en investering de har gjort. 

Og så faldt jeg over endnu en artikel – på The Economist’ website (ja, open source er virkelig blevet stuerent, hvis nogen skulle være i tvivl) – og det er jo så rigtigt, som det er skrevet:

http://www.economist.com/business/displaystory.cfm?story_id=13743278

Tags: , , ,

Kommentarer er lukkede.