Så er vi tilbage fra konference i SEO
fredag, 20. november 2009Internetmarkedsføring og søgemaskineoptimering rykker virkelig for tiden. Onsdag i denne uge var Pointe til konference i ‘Digital markedsføring’ og ‘SEO’ med over 100 repræsentanter for den jyske SEO-elite
For tiden oplever vi rigtig stor efterspørgsel fra vores kunder på ydelser inden for boost af deres synlighed på nettet – både på hjemmesider og webshops. Markedsføring og optimering af placering på Google fylder altså meget i vores daglige arbejde. Så vi glædede os rigtig meget til dagen i går.
Og vi blev ikke skuffede. Det var en super oplevelse at være afsted. Vi fik rig mulighed for at udveksle erfaringer og ideer med ligesindede fra webbranchen og høre nyt fra andre internetrelaterede områder. Vi kunne tage hjem fra konferencen fyldt med gode ideer til nye indsatsområder og løsninger til vores kunder.
