Arkiv for januar 2010

Viden er til deling

tirsdag, 26. januar 2010

Ind imellem får alle – selv rutinerede webfolk  – brug for et tip eller to til at løse en opgave.

Hvad gør man, når man står overfor en kode, man ikke kan knække? En template som ikke vil makke ret? Eller når man efter mange timers linkbuilding stadig ikke har rokke sig ud af stedet i søgemaskinerne? Vi Googler!

Selvfølgelig kan man læse bøger og betale sig til certificeringer, men der er også et skatkammer af viden tilgængelig derude og helt gratis.

Som OpenSource firma er vi tilhængere af, at Viden er til deling. Vi har ikke noget problem med at bygge videre på noget,  andre har lært før os, og vi bliver bestemt ikke fattigere af, at andre lære af vores erfaringer.

Så derfor skal der lyde en stor opfordring til at besøge www.onlinebrand.dk. Her blogger en af Pointes webdesignere om SEO, Joomla og alt lige fra æstetik til 301-redirects. Brug den viden som ligger her, hvis I kan, og mon ikke vi benytter os af jeres viden engang.

Nytårstid er webtid

tirsdag, 5. januar 2010

Pointe vil gerne ønske alle et godt nytår – med et stort tak for 2009.

Da vi sidste år ved denne tid vendte kalenderbladet fra 2008 til 2009, så det ud til at blive et hårdt år for Pointe – som for alle andre virksomheder i øvrigt. Finanskrisen rullede, og kunderne blev forsigtige med at iværksætte nye projekter. Det skal ikke være en hemmelighed, at det kunne mærkes på humøret her i huset.

Livremmen blev strammet ind og ærmerne smøget op. Vi knoklede på gennem hele foråret… og da sommeren kom til Randers trodsede vi alle dommedagsprofetier. Vi fik vores til dato største opgave ind, og sammen med den begyndte også andre kunder – gamle som nye – at henvende sig. Gennem sensommeren og efteråret voksede Pointe med nye ansatte og flere store opgaver. (mere…)