Arkiv for kategorien ‘Joomla kurser’

Nytårstid er webtid

tirsdag, 5. januar 2010

Pointe vil gerne ønske alle et godt nytår – med et stort tak for 2009.

Da vi sidste år ved denne tid vendte kalenderbladet fra 2008 til 2009, så det ud til at blive et hårdt år for Pointe – som for alle andre virksomheder i øvrigt. Finanskrisen rullede, og kunderne blev forsigtige med at iværksætte nye projekter. Det skal ikke være en hemmelighed, at det kunne mærkes på humøret her i huset.

Livremmen blev strammet ind og ærmerne smøget op. Vi knoklede på gennem hele foråret… og da sommeren kom til Randers trodsede vi alle dommedagsprofetier. Vi fik vores til dato største opgave ind, og sammen med den begyndte også andre kunder – gamle som nye – at henvende sig. Gennem sensommeren og efteråret voksede Pointe med nye ansatte og flere store opgaver. (mere…)

Joomla kursus – udbytterigt og populært

torsdag, 29. januar 2009

I den seneste tid har vi fået rigtig mange tilmeldinger til vores Joomlakurser, hvilket er rigtig dejligt. Nu ser vi frem til en masse gode kursusdage med engagerede kursister – der er altid en god stemning på vores Joomla kurser. 

Undervisningen er et godt supplement til vores arbejde, da det giver os en god kontakt med brugerne af Joomla. Hvilket gør os bedre til at forstå de mange små detaljer, som kan være svære at forstå som ny bruger af CMS-systemet Joomla.

På den anden side bliver vi også bekræftet i, at Joomla er et meget brugervenligt system. Mange kursister overrasker os – efter en kort introduktion til strukturen i Joomla og ideen bag, finder kursisterne selv ud af at navigere rundt i back-end (administrations-området). Det er dejligt at opleve den umiddelbare glæde hos kursisterne når de “regner systemet ud” og i løbet af kort tid står med funktionaliteter på deres hjemmeside, som de ikke troede var mulige.